tipssidan.jpg (7052 bytes)

Hjørnehylde

De to bedste liggesteder på udstillinger er vist kattebakken og hjørnehylden. Vi har lavet to hjørnehylder, en til hver ende af buret. Beskrivelsen kommer her.

Materialer
Spånplade, 40x40 cm
Kraftig kæde, 60 cm
3 st kroge, 6 st møtrikker og store spændeskiver
6 st S-kroge
Fyld
Stof og sytråd
Elastik eller snor

Sådan gør man:

Sav spånpladen til en trekant, vi lavede siderne 40 cm lange, men de kan være op til 60 cm. Bor huller i hjørnerne til at sætte krogene fast i. Pas på, de ikke sidder for langt ude – en tung kat kan knække pladen. Sæt krogen fast med møtrikker og spændeskiver. Brug store spændeskiver for at støtte pladen. Krogene monteres med åbningerne væk fra hylden. Del kæden i tre lige store stykker.
Hæng hylden op med kæderne og S-krogene.

hylla.jpg (42277 bytes)

Jeg lavede aftagelig beklædning til vores hylder. Det er naturligvis lettere at lave fast. Fast beklædning sættes fast, før krogene skrues i. Her kommer en opskrift på aftagelig beklædning. Sy en trekantet pude til at lægge mellem hylden og betrækket. Det er ikke nødvendigt, hvis du bruger tyk, kunstig pels. Puden skal være lidt mindre end hylden. Klip betrækket lidt større end hylden med 10 centimeter lange kanter (se billedet). Sy kanterne sammen og sy en søm langs hele kanten med en åbning i hjørnet med ret vinkel. I sømmen trækker du enten elastik eller et stykke snor til at trække sammen med. Åbningerne, som krogene trækkes igennem, sys som knaphuller i betrækket.

Hvis din kat er lidt genert og helst vil gemme sig til udstillinger, har jeg et tip mere. Sy et lille gardin til hylden. Lav gardinet lidt bredere end den længste kant på hylden og sy en søm i den øverste kant på gardinet. Lav en løkke i hver ende af gardinet, den skal trækkes over krogene på hylden. Sæt en blomsterpind gennem sømmen for at holde gardinet oppe. Færdig!

God fornøjelse!

eliza_pa_hylla.jpg (7267 bytes)

 

© S*Softspot Ragdolls Översatt av Stinne Gerdel